Tips og tricks til at gøre familieferien med de yngste til en bragende succes
Når sommeren står på sit højeste, betyder det ferie for de fleste. Måske er man så heldig at man skal på en international ferie, og ned under varmere himmelstrøg. Dette bør jo være den rene afslapning, men når man har alle arvingerne med på tur, kan der opstå en den bump på vejen. Her findes lidt gode tips til at få en brun hud fremfor grå hår på din ferie.
Selve rejsen frem og tilbage
Flyrejser er bare mindre stressende end bilrejser, fordi der er mindre formalia, når man pakker sydfrugterne og kører til Gardasøen i stedet. Men hvis man er opmærksom på en faldgrube eller to, så kan man snildt klare turen igennem gaten. Når man rejser som en børnefamilie, skal ungerne først og fremmest være vaccineret imod hvad end der er pålagt én ved indtrædelse i det pågældende land. Dette gælder dog for det meste kun oversøiske rejser, men check det alligevel, og undgå sure miner ved check-in.
Som barn kan man heller ikke rejse ”på” en forælders pas længere, og selv spædbørn skal have sit eget, samt at børns skal være gyldige 6 måneder efter hjemrejse.
Når transporten er overstået og ferien melder sig
Hvis man tager ned over sydligere breddegrader, så er solbeskyttelse det absolut vigtigste for børn. Husk parasol og badetøj, som dækker meget af deres sarte hud.
Derudover kunne det også være en idé med lidt ekstra babymad, i tilfælde af at jeres baby ikke kan lide det, som findes på det pågældende hotel.
Et smart trick er at huske baby-alarmen samt en rejseseng til baby, for så kan I lige snuppe et par minutter i solen ved poolen, imens yngste arvingen bobler inde på det kølige hotelværelse.
Så er der kun tilbage at sige god tur og rigtig god sommerferie.