Lej en racerbane for en dag – perfekt firmagave og oplevelsesgave
Banker dit hjerte lidt hurtigere ved lyden af brummende Formel 1-biler, der drøner hen over den nærmest dampende asfalt i alverdens storbyer? Og har du altid drømt om at prøve kræfter med racerkørsel på en af de danske motorsportsbaner? Så prøv det hos Padborg Park – Danmarks næstlængste racerbane, der tilbyder både firmaarrangementer og enkeltmandsevents. Så måske er det nu, at det skal testes, om Ole fra bogholderiet virkelig har benzin i blodet, og om pigerne på kontoret kan give mændene baghjul på en highspeed-tur eller i en bedst af 3-runde på Padborg Park. Eller måske står du lige og mangler den perfekte gaveidé til manden, der har alt. Padborg Park tilbyder i øvrigt også kurser for de 17-24-årige. Kurserne er bygget op om emnet fart og fornuft ud fra princippet om, at uheld i trafikken kan forebygges. Du kan finde alle priser og informationer om de enkelte events og kurser på Padborg Parks hjemmeside. Ved større arrangementer kan du indhente et tilbud.
Racerkørsel på Padborg Park – et tilbud for alle
Padborg Park tilbyder racerkørsel for alle – turene rundt på banen kan kombineres på utallige måder, hvad enten du kommer med hele virksomheden eller på egen hånd. Teamet på Padborg Park sammensætter bilerne, alt efter om det er selve biltypen eller farten, der er det vigtigste for eventet. Der er naturligvis også mulighed for at vælge at besøge racerbanens restaurant og overlade motorløbet til de mere professionelle kørere, hvis det er det, du har det bedst med. Du kan leje racerbanen for en dag, hvis du skal i gang med at sammensætte et større teambuilding-event, ligesom den kan lejes til diverse heldags-events. Så du har stort set alle muligheder for at vælge det motorsportsarrangement, der passer til dine behov. Så du kan roligt begynde at glæde dig til at skulle stifte bekendtskab med biler som Lotus Elise, Mitjets og superbiler à la KTM X-Bow.
Test dine evner på Danmarks næst-længste racerbane
Padborg Park måler 2150 meter og indtager derfor pt. pladsen som Danmarks næst-længste racerbane – det er samtidig en af de mest aktive baner, og den er bl.a. blevet benyttet i forbindelse med DM. Du kan derfor forvente racerkørsel af den absolut bedste kaliber, når du skal rundt i de 4 højresving og 5 venstresving på den 12 meter brede bane, hvor du kører i biler med 120 til 250 hestekræfter. Så overrask familien, vennerne eller kollegerne med årets fedeste oplevelsesgave på Padborg Park!